Regner med at sejle fra Lemvig den 2. juni til Thorsminde. En sejltur på omkring 40 sømil. Vinden er dog gået i syd men bliver ret svag, så mon ikke at det går. Ved ankomst Lemvig i går den 31. maj var der stillet et stort telt op på kajen. Her blev der spillet musik fra vores ungdom af 10 orkestre fra kl 11 og indtil kl. 23. Vi nåede at se de sidste 2 optræde inden der blev lukket. Lemvig har en såkaldt bandfestival med lokale bands på tredje sæson. Vi var så heldige at høre Anker & Stjernerne samt No Stress. Vi var blevet en smule brødflove under sejladsen (første sejlads med sejl og uden modvind 🙂 ), så før musikken indtog vi en fiskebuffet hos Bjarnes Fisk lige overfor.