Texel

Efter en sejlads med frisk vind fra nord med ret høj sø og kulingvarsel i kulissen, ankom jeg til Texel nord for Den Helder. En nato-øvelse var under opsejling, hvor havnen i Den Helder var lukket for en tid. Måtte gå af vejen for en ubåd som var på vej ud, samt nogle andre militære fartøjer. Jeg fortøjede Venus i OUDESCHILD, hvor marinaen er blevet udvidet med nye pontoner, samt en flot Marinabygning med kontorer og vaske/toilet faciliteter. På grund af støjen fra dige-byggeriet (Hollænderne gør noget, før den forventede vandstandsstigning kommer), fik jeg en kage som et “plaster på såret” 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.